Jordbro bliver en del af Smart Retur familien

September 3, 2021

Nordens største aktør inden for returlogistik og paller, SmartRetur har købt Jordbro Lastpall Depå AB. Med 6 lagre i Sverige fra tidligere er SmartRetur allerede godt etableret. Med Jordbro opnåes der bedre dækning i Stockholmsområdet og ikke mindst endnu flere stærke fagfolk i organisationen.

Dygtige folk med et godt omdømme

Koncerndirektør i SmartRetur Søren Eriksen er meget glad for, at Jordbro vil være en del af den skandinaviske familie.

-Der var tre ting vi ledte efter: entusiastiske fagfolk, et godt ry og en strategisk placering. Hos Jordbro fandt vi hvad vi søgte og mere til. De arbejder godt i et tæt team, hvor de fleste har været ansat i mange år. De har lange kundeforhold og et godt ry i branchen baseret på et meget løsningsorienteret kundefokus. De er en imponerende gruppe og vi ser frem til et tæt samarbejde, siger Eriksen.

International vægt og markedsførende på digitalisering

For manager i Jordbro Viktor Sävström betyder opkøbet, at han og sine kollegaer kan tilbyde kunderne flere og bedre ydelser.

-For os, som har drevet forretningen og fin justeret konceptet i næsten 20 år, er det meget inspirerende at blive en del af en international og innovativ spiller som SmartRetur. De deler vores visioner om skræddersyede løsninger og smart genbrug, samtidig med at de er de mest avancerede i digitaliserings industrien. Det er det næste niveau både for os samt vore kunder, siger Sävström.

Business as usual – men tættere samarbejde

Både Søren Eriksen og Viktor Sävström er optaget af at udnytte det komplimentære ved samarbejdet bedst mulig. Jordbro vil fortsætte med de samme ansatte, der dagligt har drevet virksomheden. Yderligere vil de blive tilsluttet SmartReturs systemer, palleflow og teknologi. Samtidig vil SmartRetur drage fordel af Jordbros kontakter, kunder og kultur.

-Dette opkøb var en god vækst mulighed for både virksomheden og medarbejderne, siger Eriksen. Viktor og holdet er kommet langt på egen hånd. Nu bliver de en del af en skandinavisk service virksomhed, som tænker stordrift da det betaler sig for kunderne, afslutter han.

-----

Fakta om Smartretur

SmartRetur er med sin beliggenhed i Norge, Sverige og Danmark Nordens førende aktør inden for returlogistik med en omsætning tæt på 50 millioner euro. Virksomheden blev etableret i 2001 og ejes i dag af den norske PE fond Norvestor samt medarbejdere.

For mere information, kontakt Søren Eriksen: soren@smartretur.no